Gratis GPS til iPhone

Du behøver ikke smide en plovmand for at tjekke GPS til iPhone. Navigon har lagt sin Lite-udgave af MobileNavigator Nordics i Appstore – ganske gratis.
Okay, indrømmet, træerne vokser ikke ind i himlen; der er tale om en amputeret version, for Lite-udgaven indeholder ikke rutevejledning. Men man kan få et indtryk af programmet, inden man beslutter sig for, om man vil lægge de 529 kroner på disken, som den fulde version koster.
Personligt ville jeg dog anbefale at slå koldt vand i blodet. TomTom er, forhåbentlig, ikke langt fra at udgive sin iPhone-navigator, og den lader til at være en anelse mere avanceret. Eksempelvis indeholder den vinduesholder, der kan købes som ekstraudstyr til TomToms løsning, sin egen GPS-modtager, der komplimenterer iPhones modtager. Holderen har også bedre højttalere, samt en mikrofon, så man kan bruge den som handsfree.

Der ligger ikke noget gratis gps program på Appstore
Hej Carina
Næh, jeg har lige tjekket, og det ser ud som om Navigon har fjernet den demo-version, der var der, da jeg skrev nyheden. Meget sært. Til gengæld kører de – igen – med nedsatte priser på Europa-udgaven. Sikkert i håb om at få solgt endnu flere af programmet inden Tomtom bliver klar…
Vh Peter