Indrømmet, jeg er ikke nogen sports-alf. Jeg hader at løbe. Men måske kan Nike+iPod motivere mig, for er der noget, jeg elsker, er det teknologi.

Torsdag 9. juli: Dag 01 – Indkøb og første tur
Efter lang tids tilløb smuttede jeg i dag i Sportsmaster for at købe mig et sæt Nike Pegasus 25 løbesko og – endnu vigtigere – et Nike+iPod sensorsæt, der består af to dele. Den ene del er en sender, der placeres under sålen i venstre løbesko (Nike har lavet specielt plads til den i bl.a. Pegasus-modellen) og en modtager, der skal monteres i rumpen på min, efterhånden, bedagede iPod Nano. Tricket er, at senderen i skoen monitorerer mine løb; afstand, tid og hastighed. Modtageren gemmer dataene på iPod Nano, og hele molevitten sendes automatisk til min profil på nikeplus.com, når jeg tilslutter iPod Nano til min iMac.

Jeg har valgt et forholdsvis uambitiøst træningsprogram på nikeplus.com, som løber over 12 uger. I dag skal jeg starte med at gå to kilometer på 15 minutter. Det er nok lige til at håndtere, selv for en sofakartoffel som jeg. Den længste strækning, jeg udsættes for i de 12 uger, er 4 kilometer. Til gengæld skal jeg afsted på seks af ugens syv dage. Jeg vil forsøge at skrive mine erfaringer ned her…

Hep hep – Sensoren er monteret i skoen og jeg er klar til første tur.

OPDATERET: Note to self: Vær mere optimistisk. Det var mildest talt en blød start. Det program må være skabt til overvægtige amerikanske husmødre. Nå ja, der er jo heller ingen grund til at overanstrenge sig selv… De første 2,01 km er klaret uden sved på panden. I løbet af de næste fire uger vil jeg løbe 40 kilometer.

Fredag 10. juli: Dag 02 – lidt hårdere…
Okay, måske har jeg i virkeligheden kondi som en overvægtig amerikansk husmor. Dagens program tog i hvert fald hårdere på mig. Ifølge skemaet skulle jeg skiftevis gå i fem minutter og løbe i et minut. Det skulle så gentages, og afsluttes med fem minutters gåtur. Jeg nåede 1,81 km på de 17 minutter, og ja, i dag er der sved på panden, og jeg synes jeg kan mærke snerten af mælkesyre i benene